Prof. guitarist og musikpædagog
På denne side finder du information om alt som er relevant, for dig der vil lære at spille guitar, eller have musik til et festligt arrangement.

Jeg er uddannet klassisk/rytmisk guitarist og musikpædagog fra Det Kgl. Danske Musik-konservatorium, samt forfatter og komponist af el-guitarserien ’Rock’, og guitarskolen ’Guitar fra e til e’.

I foråret 2011 debuterede jeg fra Solistklassen (svarer til Ph.d.) på Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole. Efter debuten startede jeg min egen musikskole Boskafte.dk, hvor jeg p.t. underviser ca. 60 elever i både rytmisk og klassisk guitar.

Jeg har naturligvis plads til flere.

Desuden er jeg tilknyttet Byens Musikskole, hvilket giver mulighed for at lave aktiviteter som f.eks. sammenspil og guitarorkester til stor glæde for mine elever.

Glæder mig til at høre fra dig.
Bo Skafte Mortensen